Som det gælder for så mange andre målmænd, var det en tilfældighed at jeg endte med at blive mit holds målmand. Jeg spillede i Karlslunde IF og vores normale målmand var blevet syg. Jeg husker ikke præcist hvorfor valget lige faldt på mig, måske var jeg for ringe som venstre back, men vil skulle ihvertfald spille mod Greve IF som var vores arvefjende og en væsentligt større klub. Normalt tabte vi med et tocifret resultat, men jeg stod en god kamp og viste et talent for det at forhindre modstanderen i at score. Vi tabte kun med 4 mål, og efter den kamp blev jeg fast mand i buret.
Som 15-årig blev jeg af mine klassekammerater “lokket” til at skifte klub for at spille sammen med dem i Greve IF. Det husker jeg som værende en svær beslutning at tage, da jeg så skulle forlade de trygge rammer i Karlslunde IF, hvor jeg både spillede fodbold og badminton. Men der var ikke tid til begge dele.
I Greve arbejde jeg hårdt og nød at spille fodbold. Efter ungdomsårene tilkæmpede jeg mig en plads på klubbens 1. senior hold som den gang spillede i 2. division. Jeg udviklede mit spil mere og mere og klarede det så godt, at Klaus Berggren fra Lyngby Boldklub fik øje for mit talent, og inden længe blev jeg købt af Lyngby boldklub. Sikkert for et beskedent beløb og et par flasker gode Italienske vin.
Sammen år (1992) blev jeg som 2. målmand i Lyngby Boldklub dansk mester og det gav blod på tanden til at ville give Elite fodboldlivet en chance. Nedenfor kan du se hvad det sidenhen udviklede sig til.
